Organisationskultur, funktionel

Organisationskultur i Scheins funktionelle perspektiv er et kultursyn, hvor organisationer har en kultur, som kan analyseres i lag og i nogen grad påvirkes. Centrale begreber er artefakter, værdier og grundlæggende antagelser. Perspektivet lægger vægt på at kultur binder organisationen sammen og påvirker handling og effektivitet.

Det funktionelle kultursyn handler om at kultur ses som noget organisationen har, og som kan understøtte integration og effektivitet. Kultur bliver dermed et analytisk og delvist ledelsesbart fænomen. Det er modsætningen til mere fortolkende kultursyn.

Edgar H. Schein er central, fordi han beskrev kultur som et mønster af fælles antagelser, der læres og videregives i organisationen. Bidraget giver et sprog for kulturens lag og ledelsens indlejringsmekanismer. Til eksamen er Schein især knyttet til de tre kulturniveauer og kultur som noget organisationen har.

De tre niveauer handler om at artefakter er det synlige, værdier er det udtalte, og grundlæggende antagelser er de dybeste selvfølgeligheder. Jo dybere man kommer, desto sværere bliver kulturen at ændre. Det er Scheins klassiske model.

Grundlæggende antagelser handler om at de opleves som naturlige sandheder og derfor sjældent diskuteres. De virker under overfladen og styrer fortolkning og adfærd. Derfor er de seje at flytte.

Lederens rolle handler om at ledere former kultur gennem opmærksomhed, prioriteringer, belønning og håndtering af kriser. Kultur skabes ikke kun gennem ord, men gennem konsekvent praksis. Her er Schein meget konkret.

Primære indlejringsmekanismer handler om hvad ledelsen måler, belønner, reagerer på og selv modellerer. Det er de stærkeste måder at indlejre kultur på. Begrebet er vigtigt i praktisk ledelse.

Sekundære indlejringsmekanismer handler om struktur, systemer, ritualer, historier og formelle udsagn som støtter de primære mekanismer. De virker kun stærkt, hvis den daglige praksis peger samme vej. Ellers bliver de let tom symbolik.

Perspektivet kan kobles til værdiledelse og ledelse generelt, fordi kultur formes af hvad ledelsen giver opmærksomhed, belønner og institutionaliserer. Sammen bliver analysen både bredere og mere præcis. Det gør Schein praktisk orienteret.

Perspektivet placerer sig primært primært realistisk med fortolkende elementer. Det skyldes, at Schein antager at kultur kan beskrives, lagdeles og til dels påvirkes gennem ledelse. Derfor spørger analysen især til hvordan fælles antagelser stabiliserer adfærd og effektivitet.

Schein adskiller sig fra det symbolsk-fortolkende kultursyn, fordi Schein ser kultur som mere analyserbar og delvist styrbar, mens det andet spor ser kultur som mere flertydig og fortolkningsafhængig. Det ændrer, hvad du får øje på i analysen. Begge kan bruges, men til forskellige formål.

Du kan bruge perspektivet ved at undersøge synlige artefakter, udtalte værdier og de dybere antagelser der binder dem sammen. Kig især efter hvilke mønstre ledelsen belønner og fastholder. Så får du et bedre grundlag for at analysere kultur systematisk og knytte den til ledelse.

Organisationskultur i Scheins funktionelle perspektiv er et kultursyn, hvor organisationer har en kultur, som kan analyseres i lag og i nogen grad påvirkes. Centrale begreber er artefakter, værdier og grundlæggende antagelser. Perspektivet lægger vægt på at kultur binder organisationen sammen og påvirker handling og effektivitet. Du kan bruge perspektivet ved at undersøge synlige artefakter, udtalte værdier og de dybere antagelser der binder dem sammen. Kig især efter hvilke mønstre ledelsen belønner og fastholder. Så får du et bedre grundlag for at analysere kultur systematisk og knytte den til ledelse.

Subkulturer handler om at forskellige grupper kan udvikle egne antagelser og normer inden for samme organisation. Det udfordrer idéen om én helt samlet kultur. Det er en vigtig nuancering af Schein.

Styrken er at modellen gør kultur konkret og analyserbar. Det gør perspektivet nyttigt, fordi den giver et tydeligt sprog for at skelne mellem synlige tegn og dybere antagelser. Det gør den meget brugbar i praksis og til eksamen.

Begrænsningen er at kultur kan komme til at fremstå mere samlet og styrbar end den er. Risikoen er, at subkulturer, flertydighed og lokale fortolkninger kan glide i baggrunden. Supplér med symbolsk-fortolkende kulturteori, hvis du vil have mere pluralitet med.

Perspektivet kan kobles til værdiledelse og ledelse generelt, fordi kultur formes af hvad ledelsen giver opmærksomhed, belønner og institutionaliserer. Sammen bliver analysen både bredere og mere præcis. Det gør Schein praktisk orienteret.

Distance- og hybridarbejde handler om at færre fælles fysiske rutiner kan gøre artefakter og socialisering mindre tydelige. Kulturen skal derfor oftere vedligeholdes bevidst gennem mønstre og ritualer. Det er en god nutidig anvendelse af Schein.

Du kan bruge perspektivet ved at bruge Schein i cases om kultur, værdier, ledelsesgreb eller integration. Kig især efter hvordan artefakter, værdier og antagelser hænger sammen. Så får du et bedre grundlag for at få en konkret og overskuelig kulturanalyse.

Den vigtigste pointe er, at kultur kan forstås i lag fra artefakter til grundlæggende antagelser. Hvis du kan forklare artefakter, værdier og grundlæggende antagelser, står du stærkt fagligt. Hvis du også kan forklare indlejringsmekanismer, viser du overskud.