Kontekst og kommunikation

Kontekst og kommunikation er et perspektiv, hvor mening ikke ligger i ordene alene, men skabes i relation, tid, sted og fortolkningsramme. Centrale begreber er kontekstmarkører, relation og situering. Perspektivet lægger vægt på at kommunikation altid skal forstås i den sammenhæng, den indgår i.

Hovedpointen handler om at problemer i kommunikation ofte opstår, fordi vi tolker samme udsagn ud fra forskellige kontekster. Det er ikke nok at se på ordene isoleret. Man må undersøge relation, situation og fortolkning.

Batesons inspiration handler om at et budskab altid må forstås gennem den kontekst og de metakommunikative signaler der omgiver det. Det samme udsagn kan derfor betyde forskellige ting i forskellige rammer. Det er en grundpointe i kontekttænkningen.

Pointen handler om at betydning opstår i samspillet mellem ord, relation, situation og tidligere erfaringer. Ord bærer ikke én fast mening med sig. Det gør kommunikation fortolkende.

De fire kontekstmarkører handler om indhold, relation, tid og sted. De hjælper dig med at afgøre hvordan et udsagn skal forstås. De nævnes direkte i noterne som centrale.

Relationens betydning handler om at magt, nærhed, historie og rolleforhold ændrer hvordan samme ord høres. Et udsagn kan opleves som omsorg, kritik eller ordre alt efter relationen. Derfor er relation en nøglemarkør.

Tid og sted handler om at samme budskab får en anden betydning afhængigt af timing og fysisk eller organisatorisk ramme. Det passende i et møde kan være upassende i en mail sent fredag. Kontekst er derfor også temporal og spatial.

Dynamisk kontekst handler om at samtalen selv løbende etablerer, hvilken situation deltagerne er i. Kontekst er ikke kun noget uden om talen, men også noget talen producerer. Det gør analyse af sprogbrug central.

Perspektivet kan kobles til meningsskabelse, fordi begge perspektiver viser at mennesker aktivt fortolker situationer i samspil med andre. Sammen bliver analysen både bredere og mere præcis. Kontekstperspektivet går særligt tæt på de kommunikative markører.

Perspektivet placerer sig primært fænomenologisk og socialkonstruktivistisk. Det skyldes, at perspektivet ser mening som noget der opstår i fortolkning og relation frem for som ren overførsel af information. Derfor spørger analysen især til hvordan kontekst markeres og forhandles i kommunikationen.

CMM-modellen handler om at mening skabes på flere niveauer som talehandling, episode, relation, selv og kultur. Det hjælper dig med at se lagene i en samtale. Modellen gør kompleks kommunikation mere analyserbar.

Kontekst og kommunikation er et perspektiv, hvor mening ikke ligger i ordene alene, men skabes i relation, tid, sted og fortolkningsramme. Centrale begreber er kontekstmarkører, relation og situering. Perspektivet lægger vægt på at kommunikation altid skal forstås i den sammenhæng, den indgår i. Du kan bruge perspektivet ved at spørge hvem der taler til hvem, hvornår, hvor og i hvilken relation eller episode. Kig især efter hvilke kontekstmarkører der ændrer betydningen af udsagnene. Så får du et bedre grundlag for at forstå misforståelser som noget relationelt og situeret.

Styrken er at perspektivet forklarer hvorfor samme ord kan betyde noget forskelligt i forskellige sammenhænge. Det gør perspektivet nyttigt, fordi det gør kommunikation relationel, situeret og mere realistisk. Det er særligt brugbart i konflikter og tvetydige samarbejdssituationer.

Begrænsningen er at perspektivet kan blive meget følsomt for nuancer og derfor mindre enkelt at omsætte til standardværktøjer. Risikoen er, at hvis alt afhænger af kontekst, kan klare generelle anbefalinger blive svære. Supplér med mere enkle modeller, hvis du skal beskrive basale informationsforløb.

Du kan bruge perspektivet ved at spørge hvem der taler til hvem, hvornår, hvor og i hvilken relation eller episode. Kig især efter hvilke kontekstmarkører der ændrer betydningen af udsagnene. Så får du et bedre grundlag for at forstå misforståelser som noget relationelt og situeret.

Du kan bruge perspektivet ved at spørge hvem der taler til hvem, hvornår, hvor og i hvilken relation eller episode. Kig især efter hvilke kontekstmarkører der ændrer betydningen af udsagnene. Så får du et bedre grundlag for at forstå misforståelser som noget relationelt og situeret.

Kontekst og kommunikation er et perspektiv, hvor mening ikke ligger i ordene alene, men skabes i relation, tid, sted og fortolkningsramme. Centrale begreber er kontekstmarkører, relation og situering. Perspektivet lægger vægt på at kommunikation altid skal forstås i den sammenhæng, den indgår i. Du kan bruge perspektivet ved at spørge hvem der taler til hvem, hvornår, hvor og i hvilken relation eller episode. Kig især efter hvilke kontekstmarkører der ændrer betydningen af udsagnene. Så får du et bedre grundlag for at forstå misforståelser som noget relationelt og situeret.

Du kan bruge perspektivet ved at bruge perspektivet i cases om samarbejdsvanskeligheder, misforståelser eller tvetydig kommunikation. Kig især efter hvordan relation, tid, sted og selvforståelse former betydning. Så får du et bedre grundlag for at gøre analysen mere præcis end et simpelt afsender-modtager-syn.

Kontekstperspektivet adskiller sig fra et klassisk transmissionssyn, fordi det ser ikke kommunikation som ren overførsel af information, men som fortolkning og relationel koordinering. Det ændrer, hvad du får øje på i analysen. Derfor giver det en rigere analyse af misforståelser.

Den vigtigste pointe er, at mening ikke ligger i ordene alene, men skabes i kontekst. Hvis du kan forklare indhold, relation, tid og sted, står du stærkt fagligt. Hvis du kan koble det til misforståelser og meningsskabelse, har du fat i kernen.